Top banner

Lejebetingelser

Boligerne bliver fordelt efter først-til-mølle princippet. 

Husk en booking er bindende

Du vil blive opkrævet et gebyr, hvis du fortryder din booking. Gebyret afhænger af lejeprisen, og er i størrelsesorden 560-800 kr. 1. rate svarer til afbestillingsgebyret.


Bookingperiodeperiode og betaling

Hvor lang tid kan jeg leje en bolig?

I højsæsonen kan boligerne kun bookes på ugebasis og højst for to uger ad gangen. En uge går fra lørdag til lørdag dog er Malaga ændret til at gå fra fredag til fredag.

Resten af året kan boligerne også bookes for en weekend (fredag- søndag) eller i en eller flere dage.

Bookingperioden går fra ankomstdagen kl. 14 til afrejsedagen kl. 12, dog er Malaga ankomst kl. 16 og afrejse kl. 11.

Hvornår skal jeg betale?

1. rate skal betales inden 24 timer og den resterende del af lejen skal betales senest 30 dage før lejeperiodens start. Betalingen foretages via Dankort.

Booker du boligen senere end en måned inden udlejningen, skal du betale med det samme. 

 

Retningslinjer i boligerne

Må jeg tage mit husdyr med på ferie?

Det er ikke tilladt at medbringe husdyr i Uddannelsesforbundets ferieboliger.

Hvad skal jeg selv medbringe?

Du skal selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker og toiletpapir.

Hvem gør rent?

Det er dit ansvar at gøre rent i boligen efter brug. Husk, at der er en kollega, der skal bruge boligen efter dig.

Hvem må benytte ferieboligen?

Boligerne må kun benyttes af Uddannelsesforbundets medlemmer. Det betyder, at du ikke må låne eller fremleje boligerne til andre.

  

Fordeling af boliger og særpriser

Hvordan bliver boligerne fordelt?

Boligerne bliver fordelt efter først til mølle-princippet.

Nedsat pris for seniorer

Senior-/pensionistmedlemmer af Uddannelsesforbundet kan booke ledige ferieboliger til nedsat pris. Hvis det sker de sidste to uger før den ønskede bookingperiode vil prisen være 33 % af den normale pris.